Tagged: Aktindsigt

Meraktindsigt i Transportministeriet

Efter henstilling fra ombudsmanden har Transportministeriet givet en journalist aktindsigt i to interne dokumenter vedr. IC4-tog. Det kan ses som et eksempel på princippet om meroffentlighed ved ministerbetjening.

Læs mere

Retningslinjer for langsom aktindsigt

Offentlighedsloven sikrer ret til aktindsigt i en myndigheds generelle retningslinjer for behandling af bestemte sagstyper (§ 26, nr. 4). Denne ret gælder uanset undtagelser for interne dokumenter, ministerbetjening m.v.

Journalist Thomas Foght, Metroxpress søgte 2. november aktindsigt i Justitsministeriets interne retningslinjer for behandling af sager om aktindsigt, og ministeriet gav aktindsigt 19. november.

Justitsministeriet skriver til Metroxpress, at det er tvivlsomt, om retningslinjerne er omfattet af retten til aktindsigt, men ministeriet “har dog truffet afgørelse om” at give aktindsigt efter reglen om meroffentlighed (§ 14, stk.1). Se svar fra Justitsministeriet.

Proceduren i korte træk

Det fremgår af Justitsministeriets retningslinjer, at Forvaltningsretskontoret skal inddrages i sager om aktindsigt. Fagkontoret, som sagen hører under, skal udfylde et skema og sende relevante dokumenter til Forvaltningsretskontoret. Et udkast til afgørelse skal sendes til fagkontoret med en frist for kommentarer på højst 2 arbejdsdage.

“Efter behov” forelægges sagen for afdelingschefen i Lovafdelingen og evt. departementschef/minister. I særlige tilfælde f.eks. “følsomme sager” nedsættes en “taskforce”. Det skal overvejes, om der er behov for forudgående orientering af særlige rådgivere/pressechef, inden dokumenter udleveres. Se Justitsministeriets retningslinjer vedr. aktindsigt.



Kritik og svar
Metroxpress omtaler Justitsministeriets retningslinjer 24.november.I artiklen kritiserer jeg, at offentlighedslovens krav til hurtighed ikke fremgår af ministeriets retningslinjer, og at proceduren er så besværlig, at man ikke kan overholde kravene til hurtighed i den lov, som de selv har lavet.

Justitsministeriet afviser, at det ikke overholder reglerne om hurtighed, og skriver i en mail til Metroxpress bl.a., at “dem, der behandler sagerne er således fuldt ud bekendt med offentlighedslovens frister og de målsætninger for behandlingen af aktindsigtssager, som er opstillet i lovens forarbejder.

Det gælder også målsætningen om, at sager, der er klart identificerede, og som indeholder et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver en nærmere gennemgang, færdigbehandles i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.” Læs artikel på metroxpress.dk.

Kommentar

Aktindsigt i en myndigheds generelle retningslinjer vil ofte have offentlig interesse. Retningslinjer kan dels handle om procedure som Justitsministeriets retningslinjer for aktindsigt, men kan også handler om kriterier for de afgørelser en myndighed skal træffe f.eks. tildeling af ydelser efter den sociale lovgivning. 

Anmodningen om aktindsigt fra Thomas Foght var klart identificeret og handlede kun om et enkelt dokument nemlig ministeriets generelle retningslinjer for behandling af aktindsigt.

Der er ikke tvivl om, at sådanne retningslinjer skal udleveres (§ 26, nr.4). 

Nogle myndigheder, der selv er klar over, at en aktindsigt er trukket for længe, skriver uden nærmere forklaring, at aktindsigten er tvivlsom, men der “dog” gives aktindsigt som meroffentlighed.

Man tænker måske, at det er usandsynligt at få en klage, når der “dog” gives aktindsigt. Denne finte bruges også af Justitsministeriet i svaret til Metroxpress, som først kommer efter 13 arbejdsdage. 

Justitsministeriets interne retningslinjer for aktindsigt nævner ikke, at anmodninger om anmodninger om aktindsigt skal besvares “snarest” ifølge offentlighedsloven (§ 36, stk. 2). Det fremgår ikke, at ministeriet skal tilstræbe at træffe afgørelse i løbet af 1 – 2 arbejdsdage i klart identificerede sager om et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver nærmere overvejelse.

Ministeriets embedsmænd kender sikkert lovens krav til hurtighed. For så vidt kan det være overflødigt at nævne hovedreglen om 1 – 2 arbejdsdage, men lidt underligt når andre frister bliver nævnt. Problemet er, at Justitsministeriets interne procedure er tilrettelagt sådan, at lovens hovedregel om hurtighed ikke kan opfyldes.

Naturfond kan hemmeligholde dokumenter uden klageadgang

Naturfonden bliver en ny stærk aktør i de kommende år på naturområdet i Danmark. Folketinget vil  inden jul vedtage loven om Den Danske Naturfond. Ifølge miljøministerens lovforslag, er der mulighed for aktindsigt hos Naturfonden men ingen klagemulighed, hvis fonden afslår. Lovforslaget er vedtaget fredag den 19. december.

Offentlighedsregler uden klageadgang
Naturfonden etableres ifølge lovforslagets § 1 uden for den offentlige forvaltning, og fonden er derfor ikke automatisk omfattet af offentlighedsloven. Offentlighedsloven skal dog gælde for fonden ifølge lovforslagets § 3, men uden klagemulighed. Det spiller i øvrigt ikke nogen væsentlig rolle, at Naturfonden bliver omfattet af offentlighedsloven, for den skal være omfattet af miljøoplysningsloven, der typisk giver mere offentlighed.

Naturfonden får vigtige offentlige funktioner og skal derfor være omfattet af miljøoplysningsloven ifølge Aarhuskonventionen og EU-direktiv om adgang til miljøoplysninger. Det fremgår eksplicit af lovforslagets § 4, stk. 1, men ville også gælde uden denne bestemmelse. Tilføjelsen i § 4, stk.2 betyder, at miljøoplysningslovens klagemuligheder ikke vil gælde for Naturfonden. Ifølge lovens § 4, stk. 3 skal fonden selv afgøre klager over afslag på aktindsigt.

Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at den normale klagemulighed for afslag på aktindsigt bliver fjernet med lovforslaget. Så vidt jeg kan se, har ingen folketingsmedlemmer haft bemærkninger til dette væsentlige punkt.

Aarhuskonventionen stiller krav til klageadgang
Den grundlæggende internationale krav om offentlighed for miljøoplysninger findes i Aarhuskonvention, der blev underskrevet i 1998 i Aarhus. Den er ratificeret af mange lande og af EU. Ifølge Aarhuskonventionen (art. 9, 1) skal et land sikre, at afslag på aktindsigt kan prøves ved et uafhængigt klageorgan eller en domstol, der kan træffe bindende beslutning.

I UNECEs guide til Aarhuskonventionen (2000 side 126) skal det enkelte land sikre en særlig hurtig og gratis adgang prøvelse. Det gælder også for et land, der bygger kontrollen på domstolsprøvelse.

Folketingets Ombudsmand beslutter principielt selv om en sag giver anledning til prøvelseved ombudsmanden, og han kan ikke træffe bindende afgørelse. Derfor kan en mulighed for vurdering ved ombudsmanden ikke leve op til de internationale krav om en kontrolinstans, der træffer bindende afgørelse.

Der er ikke etableret en særlig hurtig og gratis (eller billig) procedure for prøves af aktindsigt ved domstole. Min konklusion er, at Danmark overtræder Aarhus-konventionen, når loven om Naturfond fjerner den klageadgang, som der ellers ville være til Natur- og miljøklagenævnet.

En dårlig tjeneste
Naturfonden bliver en vigtig aktør på naturområdet i Danmark, og der vil givetvis komme stor offentlig interesse for fondens dispositioner. Det er en meget dårlig idé at overlade til Naturfonden selv at afgøre, om dispositioner skal hemmeligholdes. Der vil ganske vist være mulighed for at rejse en retssag om afslag på aktindsigt, men det vil være bekosteligt og tage lang tid.

Folketinget gør Naturfonden en dårlig tjeneste ved at fjerne den almindelige klageadgang. Konsekvensen er, at den demokratiske kontrol og debat bliver forringet, og den manglende klageadgang vil med stor sandsynlighed give grobund for mistillid til fondens dispositioner.

Se forslag til lov om Dan Danske Naturfond og lovforslagets behandling i Folketinget

Den gamle offentlighedslov gælder fortsat for miljøoplysninger

Miljøoplysningsloven henviser fortsat til den gamle offentlighedslov, og ifølge regeringens lovkatalog for 2014 – 15 skal der ikke ske ændringer i loven.

Svingende lovprogammer
Regeringens lovprogram for 2014 – 15 varsler ikke ændringer i miljøoplysningsloven. Det betyder, at lovens henvisninger til offentlighedsloven fortsat vil handle om den gamle offentlighedslov.

I folketingsåret 2010 – 11 blev forslag til ny miljøoplysningslov fremsat sammen med forslag til ny offentlighedslov, og begge lovforslag indeholdt nye undtagelser for ministerbetjening og for dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer. Lovforslagene blev ikke færdigbehandlet.

I Folketingsåret blev forslag til ny offentlighedslov genfremsat, og denne gang på grundlag af en politisk aftale mellem S, R, SF, V og K.  Der blev ikke fremsat forslag til ny miljøoplysningslov. Den nye offentlighedslov blev vedtaget i juni 2013 og trådte i kraft 1.1.2014.

Miljøministeriet sendte et lovudkast i høring i sommeren 2013, der ville harmonisere miljøoplysningsloven med reglerne i den nye offentlighedslov, og regeringens lovprogram for 2013 – 14 varslede et lovforslag. Lovforslaget ville bryde med internationale krav til offentlighed.

Miljøministeriet bedyrede i januar 2014 til Aabenhedstinget.dk, at lovforslaget var lige på trapperne, men det blev ikke fremsat. Se artikel på aabenhedstinget.dk.

Vildledende retsinformation
Statens officielle retsinformationssystem skulle gerne give sikker information om gældende retsregler, men systemet har siden 1. januar 2014 ikke givet korrekt information om lovreglerne for aktindsigt i miljøoplysninger. Samme problem gælder for statens nye Offentlighedsportal.

Miljøoplysningsloven henviser til §§ i offentlighedsloven, men disse henvisninger giver ikke mening, hvis brugeren ser på §§ i den nye offentlighedslov. Den meget opmærksomme bruger vil tjekke “senere ændringer til forskriften” og opdage, at det ved lov 639 af 12/06/2013 er vedtaget, at henvisninger i miljøoplysningsloven skal forstås som henvisninger til den gamle offentlighedslov. Det betyder, at regler i den gamle offentlighedslov fortsat gælder for miljøoplysninger i bred forstand inklusive oplysninger om fødevarer og andre forhold, der har relevans for menneskers sundhed og sikkerhed. Det er derfor en sandhed med væsentlige modifikationer, når den gamle lov, der kan findes i Retsinformation, er markeret som et historisk dokument.

Ingen vejledning
Retsinformation indeholder en vejledning om miljøoplysningsloven fra 2006. Et udkast til vejledning fra Miljøstyrelsen blev sendt i høring i lige før jul i 2013. Her forklarede styrelsen, at reglerne i den gamle offentlighedslov, skal bruges, når de giver den bedste retsstilling. Udkastet kan fortsat ses på høringsportalen, men det findes hverken på Retsinformation eller på Offentlighedsportalen. Der er stort behov for vejledningen for at undgå total forvirring, men den er tilsyneladende endnu ikke blevet godkendt.

Aktindsigt i Kystinspektoratets flytning hører under miljøoplysningsloven

Ombudsmanden kritiserer, at Transportministeriet brugte den nye offentlighedslov til at afslå aktindsigt i sagen om direktoratets flytning til Miljøministeriet. Miljøoplysninger har en bred betydning ifølge EU-domstolens praksis, udtaler ombudsmanden.

I forbindelse med en regeringsomdannelse blev Kystinspektoratet i begyndelsen af 2014 flyttet fra Transportministeriet til Miljøministeriet. Journalist Lars Teilmann, Nordjyske søgte 10/2 aktindsigt i korrespondancen mellem Transportministeriet og Kystinspektoratet, andre ministerier og andre myndigheder i sagen om den organisatoriske flytning. Han anmodede også om aktindsigt i eventuelle interne dokumenter, som måtte være udarbejdet om baggrunden for flytningen. Transportministeriet udleverede enkelte dokumenter 28/2, men afslog aktindsigt i de fleste med henvisning til, at de var undtaget efter reglen om ministerbetjening i den nye offentlighedslov. Dette afslag blev indbragt for Ombudsmanden 11/3.

Folketingets Ombudsmand har 11/9 afgjort, at aktindsigt i sagen skal behandles efter miljøoplysningsloven. Se udtalelsen.

Det gør en forskel, fordi miljøoplysningsloven giver videre adgang til oplysninger end offentlighedsloven. Loven bygger på Aarhuskonventionen og EU-direktivet om miljøoplysninger.

Transportministeriet argumenterede for, at sagen ikke handlede om miljøoplysninger. Ministeriet forklarede, at flytningen var rent organisatorisk og ikke ville betyde ændringer i varetagelsen af opgaverne. Ombudsmanden lagde vægt på, at det ikke er afgørende, om flytningen rent faktisk vil betyde ændringer for miljøet. Det afgørende er, om den kan påvirke miljøelementer (§ 3, nr. 3), og ombudsmanden fandt, at flytning af sagsområder fra et ministerium til et andet erfaringsmæssigt ofte får betydning for opgavevaretagelsen f.eks. på grund af ændret prioritering og politisk fokus eller indpasning i andre bevillingsmæssig forhold og forudsætninger mv.

Ombudsmanden henviste endvidere til, at “miljøoplysninger” efter EU-domstolens praksis har et bredt anvendelsesområde jf. f.eks. sagen C-321/96 Mecklenburg.

Et lovudkast om ændring af miljøoplysningsloven, der var i høring for godt et år siden, blev ikke fremsat i folketingssamlingen 2013 – 14, Det ville have indført samme undtagelser i denne lov som i den nye offentlighedslov bl.a. undtagelsen for ministerbetjening. Nogle af de foreslåede ændringer ville være i strid med internationale forpligtelser. Se høringssvar fra Nils Mulvad og Oluf Jørgensen.

Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning om, at den gamle offentlighedslov fortsat gælder for miljøoplysninger. Styrelsen har udtalt, at vejledningen blot er midlertidig, indtil en ny miljøoplysningslov bliver gennemført.

Udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand i sagen om Kystinspektoratet henviser til EU-domstolens praksis og må give regeringen stof til eftertanke. Når lovkataloget for 2014 – 15 bliver fremlagt 7. oktober vil det vise sig, om regeringen i det kommende folketingsår vil fremsætte et forslag om ændring af miljøoplysningsloven.

Wonderful Copenhagen: Den økonomiske skandale er mørkelagt

Wonderful Copenhagen lod millionerne rulle til Melodi Grand Prix, og skatteydere hænger på regningen. Et eksempel på en generel problemstilling, der handler om offentlig støtte via fonde uden offentlighed.

Wonderful Copenhagen lod millionerne rulle til Melodi Grand Prix, og skatteydere hænger på regningen. Et eksempel på en generel problemstilling, der handler om offentlig støtte via fonde uden offentlighed

Skandalen om den store regning for afvikling af Det Europæiske Melodi Grand Prix er mørkelagt. Ombygning af B & W-hallerne var overladt til Wonderful Copenhagen, der er en erhvervsdrivende fond, der ikke er underlagt krav til offentlighed. Region Hovedstaden har bevilget 46 millioner for at dække en del af fondens underskud.

Generel problemstilling
Grand-prix-sagen er kun et eksempel på en generel problemstilling. Fonde forvalter milliardbeløb til forskellige formål, og fondenes kapitel etableres i høj grad med offentlig støtte enten via skattefradrag eller tilskud.

Store private virksomheder opnår skattefradrag ved at indsætte dele af overskuddet i en fond, og fondes kapitalforvaltning er underlagt gunstige skatteregler. Fondene får politisk opbakning med henvisning til, at de gunstige skatteordninger sikrer mod, at private virksomheder flytter til andre lande.

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er et eksempel på, at offentlige myndigheder også opretter fonde til at stå for samfundsmæssige opgaver. Fonden blev oprettet i 1992 en privat erhvervsdrivende fond af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt (nu Region Hovedstaden), Erhvervsministeriet, Danmarks Turistråd (nu VisitDenmark) og Københavns City Center.

En række opgaver inden for kultur, turisme m.m. bliver varetaget af Wonderful Copenhagen, der offentlig støtte fra Region Hovedstaden på grundlag af flerårige finansieringsaftaler. Bestyrelsen har 13 medlemmer, og seks af medlemmerne udpeges af Region Hovedstaden (2), Københavns Kommune (1), Frederiksberg Kommune (1) og Kommunekontaktrådet i regionen (2). Læs mere om Wonderful Copenhagen

Offentlighedsloven
Offentlighedsloven omfatter fonde m.v., der er oprettet ved lov f.eks. Landsbyggefonden, Feriefonden og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (§ 3, stk.1, nr. 1). Andre fonde m.v. er kun omfattet af offentlighedsloven, hvis de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol (§ 3, stk. 1, nr. 2). Intet tyder på, at Wonderful Copenhagen er omfattet af offentlighedsloven.

Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt for oplysninger, som offentlige myndigheder modtager f.eks. som registreringsmyndighed og fondsmyndighed. Men dette udgangspunkt påvirkes af særregler i loven om erhvervsdrivende fonde.

Ny lov om fonde svækker offentlighed
Loven om erhvervsdrivene fonde stiller nogle enkle krav om vedtægter m.m. Erhvervs- og selskabsstyrelsen skal sørge for registrering af fonde og er typisk også fondsmyndighed. Loven overlader til bestyrelsen for den enkelte fond at udpege revisor, og der er ingen krav om offentlig kontrol med, at offentlig støtte bliver anvendt til de formål, støtten er givet til.

En ny lov om erhvervsdrivende fonde er vedtaget af Folketinget 25.6.14. Den tidligere lov havde en regel om offentlighed for anmeldelser med bilag, fusionsplaner m.m. og henviste i øvrigt til offentlighedslovens almindelige regler (§ 61).

Den nye lov fastsætter ikke regler for, hvad der skal være offentligt eller hemmeligt, men bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte reglerne. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke oplysninger der skal være offentlige i forbindelse med registrering af fonde (§ 19, stk.3). Ministeren kan desuden fastsætte regler om undtagelser fra offentlighedsloven for oplysninger som fondsmyndigheden modtager (§ 20). Ifølge bemærkninger til lovforslaget kan der f.eks. være tale om at undtage oplysninger i sager om undersøgelse af honorarer til en bestyrelse eller oplysninger om modtagere af ydelser fra en fond.

Den nye lov er endnu ikke sat i kraft. Inden det sker vil ministeren formentlig fastsætte  bekendtgørelser med regler om offentlighed og undtagelser. Som den nye lov er formuleret, giver den ministeren frie muligheder til at undtage oplysninger, som fondsmyndigheden har og får om fonde. Se lovforslaget.

Offentlighedslovens krav er overtrådt
Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1.1.2014 stiller krav om en offentlighedsportal, der bl.a. skal oplyse om lovforslag med regler, der påvirker offentlighed. Forslaget til ny lov om erhvervsdrivende fonde blev fremsat 12.3.2014, men der kom ikke oplysning på offentlighedsportalen om den væsentlige ændring.

Det fremgår direkte af offentlighedsloven § 18, at lovforslag skal på portalen. Ved Folketingets behandling af love på forskellige områder, vil der ofte ikke være særlig opmærksomhed om, at lovene indeholder en bestemmelse om begrænsning af offentlighed. Der er i årenes løb kommet talrige undtagelser fra offentlighed i love uden for offentlighedsloven.

Meningen med kravet til offentlighedsportalen er, at politikere, organisationer, journalister, forskere og andre, der er interesserede i offentlighed, skal have en reel mulighed for at blive opmærksomme på forslag, før de er vedtaget. Dette lovkrav blev overtrådt.
Ingen offentlig revision
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har i slutningen af august 2014 drøftet muligheden for at lave en undersøgelse af grand-prix-arrangementet, der endte med at blive tre gange dyrere end budgetteret. Konklusionen blev, at det heller ikke vil være muligt for den offentlige revision at kræve indsigt ved Wonderful Copenhagen i de nødvendige bilag og regnskaber, der er nødvendige for at kunne lave en ordentlig redegørelse (BT 26/8).

Det vil formentlig aldrig komme for dagens lys, hvordan millionerne blev formøblet til honorarer, lønninger, konsulenter, byggefirmaer, repræsentation m.v.

Ineffektivitet og uansvarlighed får gode vækstbetingelser, når der kan administreres uden offentlighed og uden fri konkurrence om opgaver i offentlige udbud. Det er en gåde, at politikere fortsat synes, det er en god idé, at mørkelægge forvaltningen af offentlig støtte via fonde.

Aktindsigt i ministerbetjening

Folketingets Ombudsmand har truffet den første afgørelse om offentlighedslovens nye undtagelse for ministerbetjening. Ombudsmanden konkluderer, at en journalist fra Jyllands-Posten, der søgte aktindsigt har krav på det meste af indholdet i et notat fra SKAT.

Notatet, der er sendt fra SKAT til skatteministeriet, redegør for praksis vedrørende foreløbige fastsættelser af moms m.m., når virksomheder ikke har indberettet til tiden. Ombudsmanden konstaterer, at notatet er omfattet af undtagelsen for ministerbetjening (§ 24). Denne nye undtagelse omfatter udveksling mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder eller mellem ministerier, når der er “konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning eller bistand”. Notatet fra SKAT handler klart om et emne, som ministeren på et tidspunkt må interesse sig for.

Den såkaldte “ekstraheringspligt” betyder, at der alligevel er ret til aktindsigt i det meste af indholdet. Ekstrahering betyder udtræk, det vil sige, at oplysninger skal trækkes ud af et dokument og udleveres. Ekstraheringspligten gælder for oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag (§ 28).

Ombudsmanden fandt, at det meste af notatet beskriver praksis, problemer ved praksis, allerede gennemførte ændringer og af de tiltag, som SKAT har besluttet at gennemføre fremadrettet. Retten til aktindsigt gælder for sådanne oplysninger.

Ombudsmanden skriver bl.a. i udtalelsen: “Uanset at den del af oplysningerne, der omhandler SKAT’s tidligere praksis på området, isoleret set kunne betragtes som oplysninger om (tidligere) gældende ret, mener jeg i den forbindelse, at oplysningerne i den foreliggende sammenhæng må betragtes som fakta, der belyser motiverne for de tiltag, som SKAT planlægger i sagen…”

Den samme konklusion kunne også begrundes på anden måde. SKAT’s praksis bygger på en række beslutninger, og det fremgår af forarbejderne til den nye offentlighedslov, at endelige beslutninger er omfattet af ekstraheringspligten. Den nye offentlighedslov fastslår desuden, at dokumenter, der indeholder en “systematiseret gengivelse af praksis på bestemte områder”, er omfattet af aktindsigt (§ 26, nr. 5). Denne bestemmelse er måske ikke helt dækkende for notatet fra SKAT, og det er i så fald oplagt at bruge ekstraheringspligten (§ 28). Myndigheders egne beskrivelser af deres praksis hører til en sags faktiske grundlag. Det gælder også beskrivelser af en juridisk praksis.

Under den gamle offentlighedslov blev aktindsigt ofte afvist med undtagelsen for interne arbejdsdokumenter. Ekstraheringspligten, der ikke er ny, er ofte blevet overset både af myndigheder og journalister. Med den nye offentlighedslov er undtagelsen for interne dokumenter suppleret med nye undtagelser for ministerbetjening og dokumenter fra ministerier til folketingsmedlemmer. Dermed bliver det meget vigtigt, at ekstraheringspligten kommer til at fungere.

Journalister, der har brug for oplysninger, gør klogt i at nævne ekstraheringspligten udtrykkeligt (§ 28), når de kræver aktindsigt i ministerbetjeningsdokumenter m.m. Det kan være nyttigt at henvise til ombudsmandens praksis. Nu har vi den første udtalelse om ekstrahering efter den nye offentlighedslov.

En række sager om de nye undtagelser i offentlighedsloven er indbragt for ombudsmanden, og det bliver spændende at følge afgørelserne i de kommende måneder.

Se ombudsmandens udtalelse

Pressebetjening fra spindoktor var partipolitik

En særlig rådgiver har mulighed for at bistå en minister i partipolitisk arbejde, også selv om rådgiveren er lønnet af ministeriet. I de tilfælde er der ikke aktindsigt i den særlige rådgivers arbejde.

Det illustreres af en ny udtalelse fra ombudsmanden, hvor to journalister ikke fik lov til at se mails om øremærket barsel afsendt fra skatteministerens særlige rådgiver.

”En særlig rådgiver er grundlæggende en embedsmand og i det væsentlige underlagt de samme regler som andre embedsmænd. Men en særlig rådgiver kan herudover inden for vide grænser hjælpe ministeren med partiarbejde. I de tilfælde er det fast antaget – også efter den nye offentlighedslov – at den særlige rådgivers arbejde ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det er det, den foreliggende sag illustrerer,” siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der peger på en parallel i forhold til ministrene selv.

”En minister har flere funktioner, bl.a. som øverste chef i et ministerium og som partipolitiker. Dokumenter, som ministre udarbejder i funktionen som partipolitiker, vil heller ikke være omfattet af aktindsigt,” siger Jørgen Steen Sørensen.
Journalisterne havde bedt Skatteministeriet om aktindsigt i dokumenter, som handlede om øremærket barsel til fædre, og som var udarbejdet og sendt til et eller flere mediehuse af skatteministerens særlige rådgiver. Den ene journalist mente ikke, at det var en partipolitisk sag, men en ministeriel sag. Men ombudsmanden var enig med Skatteministeriet i, at der var tale om partipolitisk arbejde, og at der derfor ikke var ret til aktindsigt. Den anden journalist mente, at den særlige rådgiver havde handlet uden for sit råderum. Heller ikke det var ombudsmanden enig i.

Se ombudsmandens udtalelse

Lovsjusk uden offentlighed

Offentlighed er afskaffet for materiale, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelser. Lovsjusk i ministerier skal måske undersøges, men uden offentlighed. Der er desuden lukket effektivt for oplysninger fra en række offentligt ejede selskaber.

Ifølge Rigsrevisorloven § 12 skal ministerier, styrelser og andre offentlige organer udlevere materiale til revisionen, som rigsrevisor skønner har betydning for revisionens undersøgelser. Se Rigsrevisorloven.

Berlingske Tidende afslørede i maj-juni 2013 lovsjusk i Klima- og Energiministeriet i forbindelse med solcelleloven. Statsrevisorerne anmodede derefter Rigsrevisionen om en grundig undersøgelse, der også skal omfatte det lovforberedende arbejde. Dette kontrolinitiativ førte i slutningen af september 2013 til et brev fra Statsministeriet til Rigsvisionen med anmodning om en drøftelse af, hvordan undersøgelsen af solcellesagen bør tilrettelægges. Regeringen ønskede en principiel diskussion af, hvorvidt Rigsrevisionen skal kunne undersøge regeringens lovforberedende arbejde.

Et flertal i Folketinget har signaleret, at Rigsrevisionens muligheder for at undersøge lovsjusk ikke skal begrænses. Til gengæld er offentlighedens muligheder for indsigt blevet yderligere begrænset.

Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar, begrænser offentlighedens ret til indsigt i grundlaget for politiske beslutninger. Den nye lovs afsnit om “undtagelse af interne dokumenter” fastsætter ikke blot undtagelse for reelt interne dokumenter, men udvider med en ny undtagelse for ministerbetjening på tværs af ministerier og styrelser.

Rigsrevisorlovens § 12, stk. 2 bestemmer, at dokumenter, der er omfattet af offentlighedslovens undtagelser for interne dokumenter, fortsat vil være undtaget fra aktindsigt efter afgivelse til rigsrevisor.

Som en følgevirkning af den nye offentlighedslov vil ministerbetjenings-dokumenter også være undtaget efter aflevering til Rigsrevisionen.

En ny instruks begrænser yderligere offentlighedens ret til indsigt i materiale, der bliver afleveret fra myndigheder og selskaber til Rigsrevisionen. Den nye instruks er vedtaget af Folketingets formandskab i slutningen af januar og trådte i kraft 1. februar. Se den nye instruks.

Efter § 2 i den nye instruks for rigsrevisor gælder retten til aktindsigt ikke dokumenter, der er udleveret eller indsendt til Rigsrevisionen i medfør af § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Personer, der har anmodet om aktindsigt, henvises til at søge aktindsigt hos den reviderede institution.

Det betyder, at den nye undtagelse i offentlighedsloven § 27, nr. 2 for dokumenter, som ministerier har videregivet til folketingsmedlemmer som led i forhandlinger med ministeren om en politisk aftale om ny lovgivning, også kan bruges til at nægte aktindsigt, når materialet indgår i en undersøgelse ved Rigsrevisionen.

Den nye offentlighedslov indeholder en regel om offentlighed i offentligt ejede selskaber, men de fleste er blevet undtaget ved en stribe bekendtgørelser fra ministerier. Den nye instruks sikrer, at der også er lukket for indsigt i materiale, som disse selskaber afleverer til Rigsrevisionen. Det kunne f.eks. være oplysninger, der er indsendt fra DONG Energy.

Hidtil har kun interne dokumenter været undtaget fra offentlighed efter aflevering til Rigsrevisionen. Ellers var udgangspunktet efter den tidligere instruks, at enhver kunne forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til Rigsrevisionen i forbindelse med dens virksomhed. Se den tidligere instruks.