Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af dødsbranden i Nakskov

Ekstra Bladet tog ikke tilstrækkeligt hensyn til de efterladte, da avisen bragte navne på og billeder af de omkomne børn kort tid efter branden. Det fastslår Pressenævnet, som i 2 nye kendelser udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet.

Kendelserne tager særligt stilling til, i hvilket omfang medierne må hente og offentliggøre billeder fra åbne Facebook-profiler uden samtykke, og hvordan “offentlig interesse” skal defineres i presseetisk sammenhæng.

Billeder fra Facebook
Pressenævnet fastslår, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved at hente og offentliggøre billeder af de afdøde børn fra en Facebook-profil uden samtykke. Ekstra Bladet har derved groft tilsidesat den hensynsfuldhed og takt over for de efterladte, som dels fremgår af de vejledende presseetiske regler, og som man i øvrigt kunne forvente i denne situation.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om en åben eller lukket Facebook-profil, fremgår det af kendelsen:

”At billeder lægges på en Facebook-profil er ikke ensbetydende med et stiltiende samtykke til offentliggørelse, og særligt ikke, når der er tale om mindreårige børn, som er ofre for en voldsom ulykke og på et tidspunkt, hvor klageren endnu ikke havde indvilget i at udtale sig til Ekstra Bladet.”

Offentlig interesse
Pressenævnet fastslår endvidere, at begrebet ”klar almen interesse” er normativt, hvilket vil sige, at det ikke er afgørende, om mange mennesker faktisk er interesset i at læse en given historie: Massemedierne bør altid holde sig for øje, hvad der er i offentlighedens interesse, og hvad der tilhører privatlivets fred.

Oplysninger om en voldsom dødsbrand og efterforskningen af branden kan være oplysninger, der har offentlig interesse. Ekstra Bladets intensive og nærgående reportager om branden i Nakskov, som bl.a. afslørede ofrenes identitet kort tid efter branden, overstiger imidlertid offentlighedens interesse i detaljerede oplysninger om ofrene og deres pårørende.

”Uanset om Ekstra Bladet den 31. januar 2015 via oplysninger fra familie, naboer og vidner m.v. med stor sandsynlighed kunne antage, at de havde vished for børnenes identitet, var det ikke foreneligt med reglerne om, at også pårørende til ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn, at Ekstra Bladet på så tidligt et tidspunkt offentliggjorde navnene på de omkomne.” Dette gælder, uanset om oplysningerne om børnenes identitet efterfølgende viste sig at stemme overens med virkeligheden og således var ”korrekte”.

Se kendelse vedr. 1. sag

Se kendelse vedr. 2. sag

 

Højesteret ophævede navneforbud for advokat tiltalt for skyldnersvig

Højesteret ophævede i en kendelse fra februar 2015 navneforbuddet for en advokat, som er tiltalt for grov kriminalitet. Det talte imod navneforbud, at han havde udført handlingerne i sin egenskab af advokat, og der forelå ikke personlige forhold, som gjorde en ophævelse af navneforbuddet særligt belastende.

Resumé
En advokat blev i april 2012 sigtet for medvirken til groft skyldnersvig begået sammen med to andre personer, og byretten afsagde i maj 2012 kendelse om navneforbud vedrørende ham. Efter at der i april 2014 blev rejst tiltale mod advokaten, anmodede en journalist og DR om ophævelse af navneforbuddet. Byretten ophævede forbuddet i juni 2014, men landsretten fandt ikke grundlag for at ophæve forbuddet. Højesteret ophævede imidlertid navneforbuddet og stadfæstede byrettens kendelse.

Højesterets kendelse
Ved kendelse af 26. februar 2015 stadfæstede Højesteret byrettens kendelse, som fastslog, at det ud over den alvorlige kriminalitet måtte tages i betragtning, at tiltalte – såfremt han findes skyldig – har udført handlingerne i sin egenskab af advokat, og som sådan indtager en særlig samfundsmæssig stilling. Det kan ikke tillægges nogen selvstændig betydning, at tiltalte tidligere har været byrådsmedlem og viceborgmester. Da der ikke forelå særlige forhold af personlig karakter, der gjorde ophævelse af navneforbuddet særligt belastende, blev påstanden om ophævelse af navneforbuddet taget til følge.
Højesteret henviste i den forbindelse til, at retten ved afgørelsen om navneforbud skal tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning, og at det taler mod nedlæggelse af navneforbud, hvis sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.

Hvad betyder kendelsen
Kendelsen bekræfter, at det ved afgørelsen af om der kan nedlægges navneforbud, ikke i sig selv bør være udslagsgivende, om omtalen af straffesagen vil være særligt belastende for den sigtede (tiltalte), fordi vedkommende er kendt i offentligheden. Dette gælder især, når det drejer sig om grov kriminalitet, og den sigtede (tiltalte) har indtaget en betroet stilling i forhold til offentligheden – fx som læge, advokat og andre med autorisation til udføre bestemte hverv, folkevalgte og højtstående embedsmænd eller dommere, chefer i anklagemyndighed eller politi eller lignende samfundsmæssige funktioner.
Der kan foreligge særlige forhold af personlig karakter, som efter en konkret vurdering taler for navneforbud, selvom den sigtede (tiltalte) har indtaget en betroet stilling i forhold til offentligheden.

Se kendelsen

Pressenævnets Årsberetning 2014

PRNaarsberetning2014Pressenævnet modtog i alt 155 klager over medierne i 2014, og 131 af dem blev afgjort med en pressenævnskendelse. Det fremgår af Pressenævnets årsberetning for 2014, som er offentliggjort på nævnets hjemmeside.

 

Årsberetningen indeholder statistik over de forskellige klagesager og deres udfald, hvilke medier, der har fået kritik og et resumé af årets væsentlige konkrete sager.

Nævnet behandlede bl.a. fem klager over mediers afslag på at slette, anonymisere eller af-indeksere en artikel på nettet. I ingen af de fem sager fandt nævnet grundlag for at udtale kritik af, at mediet havde afvist sletning m.v. Bestemmelsen om muligheden for at få slettet, anonymiseret eller af-indekseret blev indført i 2013 ved en revision af de presseetiske regler (pkt. B8).

Læs Pressenævnets årsberetning 2014

Pressenævnet understreger: Skadelige eller krænkende oplysninger skal forelægges før offentliggørelse

PresseNaevnet2014Pressenævnet har i en række nye kendelser understreget, at oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves i særlig grad og forelægges for den kritiserede før offentliggørelse.

I tre af de kendelser afsagt den 23. april 2015 udtaler Pressenævnet kritik af medier, som ikke har givet omtalte personer lejlighed til at svare på belastende udtalelser eller beskyldninger før offentliggørelse.

Se kendelsen Ekskone udsat for voldsomme beskyldninger (BT)
Se kendelsen Ensidig artikel (Sydsjællands Tidende)
Se kendelsen Uklart om der var tale om avisens beskyldning (Ekstra Bladet)

Ombudsmandens beretning 2014

Folketingets Ombudsmands beretning for 2014 har bl.a. fokus på børns retssikkerhed. Beretningen indeholder udvalgte udtalelser og et udpluk af de sager, som ombudsmanden har behandlet i årets løb, bl.a. den såkaldte Adam Holm-sag om ytringsfrihed for medarbejdere i DR.

Se ombudsmandens beretning 2014

Læs artiklen Ministerbetjeningsreglen – et år efter

Efterforskning af hadefulde ytringer på Facebook

Politianmeldelse fra ung dansk muslim fører nu til efterforskning af hadefulde ytringer på Facebook

Østjyllands Politi har besluttet at efterforske en anmeldelse om et større antal hadefulde ytringer på Facebook efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris i januar. Ytringerne var rettet mod muslimer, og anmelderen følte sig som dansk muslim personligt ramt, har hun oplyst til bl.a. TV2 Østjylland. Politiet vil nu afhøre en række personer, som har postet sådanne opslag, og vil derefter tage stilling til, om der skal rejses tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens racismeparagraf.

Se mere på TV 2 Østjylland inkl. interview med Vibeke Borberg

Pressebilleder er kun til nyhedsformidling

Liberal Alliance havde i dagbladsannoncer bragt et fotografi af Lars Løkke Rasmussen, som var hentet på Venstres hjemmeside. Det var en krænkelse af fotografens ophavsret.

Resumé
Liberal Alliance havde i dagbladsannoncer bragt et fotografi af Lars Løkke Rasmussen, som var hentet på Venstres hjemmeside, hvor det var lagt ud til pressebrug. Billedet var taget af fotograf Steen Larsen, som havde ophavsretten til fotografiet, og som ikke havde givet tilladelse til Liberal Alliances anvendelse. Da Liberal Alliance ikke ville betale, hvad Steen Larsen forlangte i vederlag for brugen af fotografiet, blev sagen indbragt for domstolene.

Østre Landsrets dom
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, som fastslog, at Liberal Alliances anvendelse af fotografiet var en krænkelse af Steen Larsens ophavsret.

Østre Landsret_07
Østre Landsret i Bredgade

Som begrundelse anførte byretten for det første, at det forhold, at fotografiet havde været tilgængeligt på Venstres hjemmeside til brug for pressen, ikke indebar, at der herved er givet samtykke til brug af fotografiet til andre formål end formidling af nyheder.

For det andet havde Steen Larsen krav på at blive navngivet, når hans fotografi blev brugt, og endelig var anvendelsen i en kampagne for et politisk parti og mod den person, som havde bestilt portrætfotografiet af fotografen, krænkende for Steen Larsen.

Som følge heraf blev Liberal Alliance pålagt at betale et rimeligt vederlag for brugen af fotografiet, som blev fastsat til 30.000 kr. under hensyn til, at fotografiet var anvendt tre gange i helsidesannoncer i landsdækkende aviser. Partiet skulle desuden betale en godtgørelse på 15.000 kr. til Steen Larsen for den uberettigede brug af billedet. Endelig blev Liberal Alliance idømt en bøde på 10.000 kr. for groft uagtsom overtrædelse af ophavsretsloven.

Hvad betyder dommen?
Dommen bekræfter princippet om, at et fotografi, der stilles til rådighed som pressefoto, ikke kan bruges til andre formål end formidling af nyheder uden tilladelse fra fotografen, som har ophavsretten. Sker dette alligevel, har fotografen krav på et rimeligt vederlag, som udgør ca. 10.000 kr. for hver gang billedet har været anvendt.

Anvendes et sådan foto tilmed i en kampagne mod den portrætterede person, foreligger der endvidere en krænkelse af fotografen, som berettiger til en godtgørelse for ikke-økonomisk skade i størrelsesordenen 15.000 kr.

Groft uagtsomme overtrædelser af ophavsretten straffes med bøde.

Dommen kan læses her